fredag den 4. august 2017

Vandfald ved Senaru

Dagen bragte os fra de tropiske Gili-øer, hvor sol og strand fylder hverdagen, til det østlige Lombok, hvor frisk bjergluft og frodige landskaber præger landet.

Vi valgte (igen) luksus-transport mellem øerne og havde chartret en båd til at hente os på stranden ved Turtle Beach Hotel og sejle os til Bangsal på Lombok. Den foregående eftermiddag havde hurtigbådene til og fra Gili-øerne været aflyst på grund af vejret. Det indebar, at alle, der skulle til eller fra Gili-øerne, tog med den offentlige færgeforbindelse, der sejler uden fast tidsplan og kun har plads til 40 personer. Vi orkede ikke at stå i kø og vente sammen med hundredevis af andre rejsende, så beslutningen om at hyre vores egen båd, var nem at træffe.

Vi ankom derfor nemt til mylderet i havnen i Bangsal, hvor vi efter kort tid fandt Ari, som kunne køre os til Senaru, hvor vi skulle bo en enkelt nat. Turen dertil gik fint - et par timers kørsel, der gav et fint indtryk af Lombok. Ikke fordi Lombok adskiller sig markant fra Bali - ud over at de mange Hindu-templer på Bali her er erstattet med næsten lige så mange moskeer. Efterhånden som vi kørte op ad i bjergene, blev landskabet mere og mere frodigt og grønt og mindede os om nogle af de smukkeste steder på Bali.

Vi gjorde holdt i en lille landsby nord for Senaru. Det var Aris hjemby, og da Jakob havde fortalt om sit job i undervisningsministeriet, arrangerede han, at vi besøgte hans gamle skole. Det var et sjovt indblik i indonesiske skoler, der er af en noget anden standard, end vi kender det fra Danmark. Desværre ankom vi for sent til at overvære undervisningen. Børnene havde fri kl. 12.30 - noget tidligere end i Danmark, men til gengæld, er der også skoledag lørdag og for de ældre elever også hver anden søndag.


Fremme ved den lille by Senaru, blev vi indkvarteret på Rinjani Lighthouse, der ligger få hundrede meter fra stierne op til den store vulkan, Rinjani, der strækker sig næsten 4.000 meter op over havets overflade. At bestige vulkanen er en tur på mange dage, hvilket vi hverken havde tid eller kræfter til. Men udsigten herfra til bjerget og de omkringliggende mindre bjerge med rismarker og jordnødde-plantager er fantastisk.

Sendang Gile vandfaldet ved Senaru.

Vi brugte eftermiddagen på en vandretur gennem skoven til de to vandfald Sendang Gile og Tiu Kelep. Det første vandfald var nemt tilgængeligt af en hyggelig, om end stejl, sti gennem regnskoven.

På turen videre derfra mødte vi en abe, der sad på stien. Kasper mente, at det måtte være en meget træt abe, fordi den gabte hele tiden. Men et abe-gab er vist snarere udtryk for truende adfærd, for øjeblikket efter kom den lille abe springende mod os med skrig og blottede tænder. Først da Jakob svingede kameraet truende mod den, fortrak den til underskoven. Både Kasper og Jonas bevæbnede sig med sten til den videre færd gennem junglen, der dog ikke bød på flere aggressive aber.

Tiu Kelep vandfaldet ved Senaru.
Vandreturen til Tiu Kelep krævede, at man vadede over floden et par gange og forcerede en del klipper. Ikke en umulig opgave, men da Nikolaj nødig skulle falde og slå sig igen og Mette stadig er lidt ukampdygtig, blev det kun Jakob, der tog det sidste stykke helt ud til vandfaldet Tiu Kelep, mens resten af familien slappede af ved floden. På vej retur klarede vi os uskadte, men velbevæbnede med pinde og sten, forbi "dræber-aben", som Kasper havde døbt den aggressive abe. Vi andre smed pindene igen, men Kasper beholdt sit forsvarsvåben. Det viste sig at være en god idé, da en flok aber kort efter sprang ind på stien og stjal en pose fra en person på stien lige foran os.

Retur i Senaru fra besøget ved de to vandfald begav vi os den korte vandretur tilbage til Rinjani Lighthouse, hvor vi havde en enkelt overnatning. Rinjani Lighthouse ligger rigtig godt, lige lidt uden for Senaru få hundrede meter fra en sti, der fører ned til de to vandfald. Vi havde lejet en smuk hytte med plads til hele familien. Et rigtig hyggeligt, meget basic, sted med en lille restaurant med få, men virkelig velsmagende indonesiske retter.
Familie-hytten hos Rinjani Lighthouse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar