Gili Meno

 Vi har tilbragt fire afslappede dage på Gili Meno, hvor sol, strand og vand udgør hovedingredienserne for alle aktiviteter på øen. Her er få mennesker, færre isboder og slet ingen biler eller motorcykler. Og så er her skildpadder!

Gili Meno var ikke helt nem at komme til. Fra Amed tog vi en speedbåd, der var fyldt til bristepunktet, til Gili Trawangan - eller Gili T, som den blot kaldes her. Det er en ø med fest og farver og et væld af turister, så det passede os egentlig glimrende, at vores ophold der kun blev ganske kort, mens vi ventede på en båd, der skulle sejle os til Gili Meno.

Jakob havde kontaktet Balenta Bungalows, hvor vi skal bo og de havde tilbudt at sende en båd til Gili T for at hente os. Det var dog lidt omstændigt at finde hinanden på en strand med et mylder af liv, men da det først lykkedes, gik det utrolig nemt. Der er kun omkring 10 minutters sejlads mellem øerne, så kort efter lagde vi til lige ud for Balenta Bungalows på den nordlige ende af Gili Meno.

Mette & Jakobs base på stranden på Gili Meno.

Her var helt anderledes end hovedstrøget på Gili T (der er sikkert mere rolige dele af Gili T end havneområdet). Alt åndede fred og idyl og mens vores bagage blev båret op til vores hytter, slappede vi af med noget koldt at drikke i restauranten, der bogstavelig talt ligger på stranden. Den ene af vores hytter lå så vi kunne nyde udsigten til stranden og havet fra terrassen, men ellers var Mette og Jakobs foretrukne plads en af liggestolene på stranden, der har været perfekt base for den ene af de to hovedaktiviteter her; afslapning med en god bog, et spil kort eller en lur i skyggen.

Drengene indtog "ungdoms-hytten", som ikke kunne byde på en smuk udsigt, men til gengæld havde både air condition og bad, der fungerede. Det kunne man nemlig ikke helt sige om "forældre-hytten", men den slags mindre mangler er til at leve med, når lyden fra havet, udsigten til stranden og solnedgangen over Gili T lå lige foran fødderne på os. Ja, standarden er en anden end vi havde vænnet os til i Amed. Men på en eller anden måde så har det passet til øen, at man ikke har kunne regne med, at der er vand i hanen på alle tider af døgnet, endsige varmt varmt på noget tidspunkt overhovedet, at rengøringsstandard var en by i Rusland og at vi altid var spændte på, hvilke retter eller drikkevarer vi fik, når vores bestillinger blev oversat til køkkenet. I hvert fald har vi sjældent oplevet så afslappet et sted.

Med til den afslappede stemning hører også, at øen er lille - en morgenløbetur (det er et must at det foregår om morgenen, for temperaturen når hurtigt 30 C) eller en god vandretur rundt ad den støvede "hovedvej", der fører gående, cyklister og enkelte hestevogne øen rundt. Der er ingen scootere eller biler her. Det er simpelthen umuligt ikke at komme ned i tempo her :-)

Og skulle man alligevel have svært ved det med afslapning (Jakob!), så kan et par øl serveret til solnedgang på stranden være det ekstra, der skal til for at overgive sig.

Den anden hovedaktivitet på Gili Meno har været stranden og havet. Ikke overraskende har vi både snorklet og dykket en del (mere om det senere).

Stranden har været skøn - både som base for mange afslappende timer, men også for kunstneriske sandbyggerier omkring temaet "skildpadder". Kasper tegnede skildpadder i sandet under aftensmaden og alle var involveret i at bygge en skildpadde sandskulptur, der blev pyntet med koraller og muslinger.

Men de helt store oplevelser ved stranden var under havets overflade. Allerede ved ankomsten til Gili Meno, skulle vi ud og lede efter de berømte Meno-skildpadder. Der har i en del år været en særlig indsats på øen for at bevare havskildpadderne, hvilket både skildpadderne og turistlivet nyder godt af, for de mange skildpadder tiltrækker mange snorklere og dykkere. Og netop revet nord for Gili Meno skulle være hjemsted for mange skildpadder. Vi begav os derfor afsted fra vores hytte og lidt længere op ad stranden for at finde et egnet sted at komme ud på revet. Det viste sig dog ikke at være så nemt. Det var lavvande, hvilket betød, at vi skulle passere et stykke af revet med kun 30-40 cm dybde. Mette måtte desværre undlade svømmeturen, da hendes bryst og skulder stadig volder smerter, hver gang hun bevæger sig. Og turen på en hoppende speedbåd til Gili var ikke godt for helbredelsen. Også Nikolaj og Jonas opgav at passere det lave rev og ventede derfor på stranden, men Kasper var meget opsat på at se skildpadder, så han og Jakob forcerede det lave vand. 

Belønningen var umiddelbar. Knap var vi kommet ud på lidt dybere vand, før Kasper spottede to store Hawksbill skildpadder. Vi svømmede betaget omkring dem og da den ene af dem svømmede helt hen til os, blev Jakob helt bekymret for, om Kasper ville blive bange for det store dyr, der jo var større end ham. Men Kasper lavede blot begejstrede lyde i snorklen, mens skildpadden svømmede så tæt under os, at vi blot kunne have rakt armen ud og klappet den på skjoldet, hvis vi ville. Helt høje efter denne oplevelse, svømmede vi ind igen og resten af dagen og aftenen stod i skildpaddernes tegn for Kaspers vedkommende. 

Kaspers morgenmad: Pandekage med havudsigt.

De næste dage på Gili Meno gik i nogenlunde samme rytme. Friskbagte pandekager og omeletter til morgenmad på stranden, mens vi aftalte dagens mix af afslapning ved vores hytter og aktiviteter på havet.

Jonas og Jakob er tidligst på færde og nåede ofte en morgen-snorkeltur, mens Mette og Kasper læste og spillede iPad og Nikolaj sov (lidt) længe.

Snorklingen besværliggøres lidt af, at der meget af døgnet er så lavvandet, at det er vanskeligt at komme ud over revet med mindre, man vil gå på korallerne (hvilket er no-go!) og da der er godt 100 meter ud til revet, så dur det desværre ikke for Mette at deltage i snorklingen. Forståeligt nok frustrerer det hende overordnetlig meget.

Vi hyrede derfor en båd den ene af dagene for at bringe os alle fem nemt ud til koralrevene. Da der også er en del strøm, var det en helt perfekt måde at snorkle. Vi hoppede i fra båden og lod os flyde med strømmen, hvorefter båden samlede os op ved revets slutning eller hvis vi signalerede, at her ikke var mere at se. Det var der dog en stor del af tiden, selv om vi måtte have lidt tålmodighed før vi så vores første skildpadde alle sammen samlet. En flot Hawksbill Turtle, som længe lå lige under os, mens vi nød synet - kun familien Harder og vores nye skildpaddeven. Desværre blev Kasper brændt af en gople. Nikolaj var hurtigst til at svømme ham til båden og få pakket armen ind med hjælp fra kaptajnen, mens Nikolaj trøstede. Og inden Jakob nåede over til båden, var det allerede ved at være gået over.

Sejlturen bragte os videre hele vejen rundt om Gili Meno med flere snorkelstop undervejs. Bl.a. ved Meno Coral Garden, der er et lille koralrev, hvor der til gengæld er et helt utroligt mylder af fisk. Vi gjorde også holdt ved vraget af en platform, der er hjemsted for rigt fiskeliv og en del større fisk og derfor også jagtmark for harpun-fiskere. Jakob var den eneste, der var hoppet i vandet her, men da han efter lidt tid signalerede "skildpadde" til båden, hoppede Jonas straks med i vandet for at se en flot Green Turtle, der dog hurtigt svømmede mod dybet og væk fra os.  Svømmeturen var dog desværre for meget for Mette og hendes bryst, så dagene efter måtte hun igen tilbringe på langs. Og uheldigvis suppleret med endnu en omgang maveonde, der ramte både hende og Jonas :-(

Mens Mette og Jonas var ukampdygtige brugte Nikolaj og Jakob det lokale dykkercenter "Divine Divers" og dykkede et par dage. Divine Divers virkede rigtig professionelle og selv om de fyldte deres både lige rigeligt op (det virkede som om ønsket om lige at tjene lidt mere ved at tage flere dykkere med ud vandt over den komfortable - og måske også sikre - plads i båden. Men alt gik godt på dykkene og vi følte os i mere trygge hænder end ved dykkene ved Manjangan.

Det første dyk var en givtig træning i dyk i strøm for vi dykkede midt mellem Gili T og Meno, hvor strømmen var så stærk, at det selv ved bunden var nødvendigt at svømme kraftigt modstrøms for overhovedet at kunne blive samme sted. 

Det var god træning af vores dykkerfærdigheder, men gjorde til gengæld dykket til en mindre spændende oplevelse, selv om vi dog spottede enkelte spændende ting som en blæksprutte, der gemte sig under en sten, de sjove små snegle "nudibranch" i stærke farver og en stor Green Turtle.

Find skorpionfisken...

Den stærke strøm gjorde det vanskeligt at udnytte den store fordel ved at dykke frem for at snorkle; at kunne betragte livet under havet i ro og mag. Under hele dykket var det nødvendigt at svømme kraftigt mod strømmen, når der var noget man ville se nærmere på. 

Dagen efter dykkede vi på Halik nord for Gili T. Det var et super spændende dyk langs en koralvæg,  hvor der gemte sig hajunger af hvidtippede revhajer i de mørke huler. Vi fandt også skorpionfisk og stenfisk, som vi aldrig havde fundet uden hjælp fra vores divemaster. Og synet af en lynhurtig gulfinnet tun satte gang i revet, da de små fisk gemte sig. Dykket bød også på gensyn med både Hawksbill og Green Turtles samt de altid nuttede klovnefisk.

En af hovedårsagerne til de mange havskildpadder her er i øvrigt (formentlig), at der er en lokal indsats med at indsamle skildpaddeæg fra strandene på øen, inden de ødelægges af strandparasoller eller tages af dyr. Æggene lægges i sandet igen i et beskyttet område i et såkaldt "Turtle-hatchery" og de små skildpadder sættes først ud, når de er 8 måneder gamle. Man kan jo nok finde argumenter både for og imod denne indgriben i naturens orden og vi drøftede da også, hvilke konsekvenser det egentlig har for skildpadderne, at de ikke som deres første opgave i livet skal finde vej til havet, som den lille skildpadde vi hjalp i Amed. Men det har i hvert tilfælde en positiv konsekvens for antallet af havskildpadder omkring Gili-øerne. Og så var det sjovt at se de mange skildpaddeunger, som man dog mildest talt godt kunne ønske bedre forhold for i de første 8 måneder af deres liv, når de egentlig burde have et helt ocean at tumle sig i (til gengæld ville det kun være omkring 1 ud af 100, der ville overleve de første døgn efter udklækningen).

Solnedgang fra stranden ved Balenta Bungalows over Gili T og med Agung Agung på Bali i baggrunden.