Morgentur til vulkanen Agung Batur

Forestil jer at stå en tidlig morgen nær vulkanens top, mens den gryende sol farver horisonten lyserød. Om et øjeblik, vil solen kaste lys over det frodige Bali og i den klare morgenluft vil vi kunne se helt til Lombok.

Sådan kunne vores oplevelse i dag have fortsat, men forud for at stå på vulkanen, klar til solopgangen, lå en meget tidlig morgenvandring. Vi havde indlogeret os en enkelt nat i Kintamani lige nedenfor vandrestierne op ad vulkanen, så vi kunne endda sove længe i forhold de andre besøgende, der kommer noget længere herfra - den gængse tur hertil starter i Ubud kl. 2. Vi kunne blive under dynen helt til omkring 3.30. Ingen havde dog sovet særlig godt. Om det var udsigten til den tidlige afgang, tankerne om de mange kryb i vores værelse eller rester af insektgift i luften var ikke til at vide. Men kl. 4 begav familien Harder sig noget søvndrukne afsted op ad vulkanen.

Vandreturen er blot et par kilometer, men da vi samtidig skal bevæge os godt 700 højdemeter opad, så er det en vandretur af stejle stier - det sidste stykke i løse vulkan-sten. Både Kasper og Jonas havde et par kriser undervejs, men heldigvis ikke værre end, at det kunne overkommes med en chokoladebolle og en af Jakobs eventyr-historier om klon-krigerne Kasper, Jonas og Nikolaj, der denne gang forulykkede på en vulkan-planet og måtte kæmpe mod vulkan-krigere og hvidglødende lava-strømme. Mettes fald ved Sekumpul-vandfaldet gjorde desværre hendes tur op til noget andet end den skønne vandretur, vi havde set frem til. Desværre har hun slået brystet lidt mere, end vi først antog, så det voldte en del smerter at trække vejret tungt - og det er vanskeligt at undgå under den stejle vandretur. Efter godt 1½ time nåede vi et plateau ved krateret lige nedenfor toppen. Vi besluttede ikke at tage den sidste tur helt op til toppen, men nyde solopgangen herfra.

Jonas og Jakob venter på solopgangen.

På turen op fik man ganske naturligt varmen. Men den kolde natteluft på toppen, kombineret med at vi nu satte vores svedige kroppe ned i det fugtige græs, gjorde os hurtigt rigtig kolde. Heldigvis havde vi fyldt en rygsæk med jakker og trøjer, så nu kom det endelig som en fordel, at vi har slæbt rundt på det varme tøj, som vi forlod Danmark i. Der skulle dog en kop varm kakao til, før varmen rigtig indfandt sig igen, mens vi ventede på solopgangen. Men ventetiden var god at bruge på at kigge på de utroligt klare stjerner på den skyfri himmel.

Omkring kl. 6 begyndte solen at gløde i horisonten. Vi var nu lige der, hvor vi (nok mest Mette og Jakob) havde drømt om. Vi stod en  tidlig morgen på vulkanen Agung Batur, mens den gryende sol farvede horisonten orange og lyserød. Om et øjeblik, ville solen kaste lys over det frodige Bali og i den klare morgenluft vil vi kunne se helt til Lombok.

Og så væltede skyerne ind over os. På få minutter var den skyfri himmel forvandlet til en tung morgendis, og da solen få minutter senere stod op, kunne vi  betragte den gennem et tåget slør. Vi blev dog hængende lidt tid og skyerne nåede heldigvis delvist at lette, men den helt fantastiske solopgang missede vi.

Inden turen ned var vi  rundt og se lidt nærmere på vulkanens krater og de varme damphuller, hvor æggene til morgenmad var blevet kogt en times tid forinden.

Kasper puster liv i Agung Batur.

Vulkanen er stadig aktiv og de seneste udbrud var i 1998, 1999 og 2000. De var dog for intet at regne i forhold til de store udbrud i 1920-erne, der begravede den lokale landsby i lava og aske. Og lava-strømmene fra et udbrud i 1968 tegner stadig deres tydelige sorte spor ned over vulkanens sider.

Lavastrømmene fra 1968-udbruddet fra Agung Batur.

Vel nede fra vulkanen omkring kl 9 stod den på morgenmad (igen) i vores fantastiske restaurant på Lakeside Cottages. Og mens Mette tog en meget velfortjent afslapning på værelset, smuttede drengene og Jakob en tur i swimmingpoolen.

Omkring kl. 10 pakkede vi sammen, tjekkede ud af kakkerlak-hotellet og begav os kort efter videre.