Gili Air

Fire dage mere på en af Gili-øerne. Denne gang Gili Air, der bød på smukke strande, et væld af restauranter og caféer, men desværre også for os på en kedelig oplevelse, da Nikolaj faldt om.

Sådan tager Gili Air sig ud fra havet nord for øen. 

Vi aftalte med "vores" kaptajn fra Gili Meno, at han sejlede os til Gili Air. Det var en skøn luksus at kunne have en rolig morgen på Gili Meno, blive hentet på stranden lige foran Balenta Bungalows og sejlet direkte til vores hotel på Gili Air. Det sparede os turen til havnen på Gili Meno og igen fra havnen og til hotellet på Gili Air, så blot en halv time efter, at vi tjekkede ud fra Gili Meno, var vi tjekket ind på Turtle Beach Hotel på Gili Air. (Det kostede naturligvis lidt mere end fem billetter med færgen mellem øerne, men de 350.000 IDR (ca. 175 kr), var virkelig godt givet ud og sparede os både tid og en masse slæberi med vores rygsække.)

Det var nemt at finde små, øde strande på Gili Airs nordlige del.

På den ene side var det lidt trist at tage afsked med Gili Meno. Det var med det samme tydeligt, at Gili Air er markant mere turist-præget med et væld af restauranter, barer, dive-shops og sælgere, der faldbyder deres hjemmelavede smykker, tørklæder m.v. Det gjaldt særligt på den østlige side af øen, hvor vi boede. Den nordlige del virkede mere afslappet, den vestlige del mere eksklusiv og den sydlige del ved havnen et rent backpacker-centrum med hostels, små gadekøkkener og et mylder af barer, aktivitetsboder og billetsælgere.

På den anden side havde Gili Air også nogle store plusser i forhold til Gili Meno, særligt hos børnene. Først og fremmest var der swimming pool på vores hotel. Efter fire dage på Gili Meno uden pool, var det tiltrængt, så der gik ikke mange minutter efter check-in, før vi var i poolen. Kasper, Jonas og Jakob udviklede akrobatiske lege, der indebar en hel del plask og sprøjt. Heldigvis var der ikke så mange andre gæster, så vi havde ofte poolen helt for os selv, så vi kunne lege med god samvittighed uden at forstyrre andre.

Dernæst var restaurant-udbuddet noget mere børnevenligt og vi fik - endda overraskende gode - pizzaer som afveksling til de indonesiske retter, som - generelt overordentlig positivt - har præget menukortet indtil nu. Og så var pandekageboden på hovedstrøget tæt ved vores hotel en succes; en pandekage med nutella er jo en ganske god og nærende frokost...

Mette og Nikolaj slapper af ved poolen.

Dagene på Gili Air gik med at bade og snorkle. Hotellet vi boede på var glimrende. Det lå lidt tilbagetrukket fra hovedstrøget, der er den vej, der løber langs vandet hele øen rundt. Og selv om der ligesom på Gili Meno hverken var biler eller scootere her, så er der noget mere aktivitet end på Meno, så vi satte stor pris på, at Turtle Beach Hotel lå lidt tilbagetrukket bag træer og buske. Vores familieværelse var småt - kun lige plads til to store dobbeltsenge, men med terrasse lige ud til swimming poolen. Stranden foran hotellet var dog ikke eksisterende bortset fra ved det laveste ebbe. Men heldigvis var der nem adgang til bedre strande kort derfra. Vi fik derfor også stillet vores sult efter sandslotte.

Jonas snorkler i overfladen på Gili Air.

Bemærk påfugle-rejens hale.

Der er et koralrev langs hele øens østlige side, som Kasper, Jonas og Jakob snorklede ved. Det var dog ikke med samme mangfoldighed af koraller og fisk, som vi har oplevet andre steder. Til gengæld ligger koralrevet blot 20 meter fra vandkanten, så det var utrolig nemt tilgængeligt direkte fra stranden. Vi fik bl.a. set de sjove "peacock-shrimps", som Kasper spottede en enkelt af ved Gili Meno. Også de flotte, men giftige lion fish og et væld af koralrevets øvrige farverige fisk svømmede rundt omkring os. Det blæste lidt op, mens vi var der, men selv med en del bølgegang, var Kasper stadig glimrende at have med ud. Han er blevet mere og mere tryg ved at snorkle og også at ligge selv og følge med i overfladen, mens Jonas og Jakob dykker ned og ser nærmere på livet ved bunden af revet.  I swimming poolen dykker han lystigt ned selv, men ude på havet lader vi ham ikke komme ud af snorkel-vesten endnu - og så er det svært at dykke! Desværre brændte Kasper sig igen på en gople, hvilket lagde en dæmper på hans snorkel-iver.

Nikolaj havde desværre fået et maveonde, så han og Mette blev i land det meste af vores tid på Gili Air. Vi har været lidt uheldige med flere omgange af dette - måske har vi ikke været gode nok til at undgå de mest lokale warungs eller måske mad, der var tilberedt eller vasket med urent vand. Det har været svært at finde ud af og de fleste af os, har dog også overkommet det hurtigt.

Nikolaj virkede egentlig heller ikke voldsomt ramt, men havde haft ondt i maven et par dage, så det var uden den store bekymring, at vi andre i familien begav os ud en aften for at spise på restauranten lige overfor hotellet. Men netop som vi havde fået maden serveret, tikkede en besked fra Nikolaj med ordet "hjælp" ind på Jakobs telefon. Jakob løb op på værelset og fandt Nikolaj helt forvirret og groggy. Han var faldet om på badeværelset og havde slået panden lige ned i flisegulvet. Han havde ikke kunne komme op, men havde fået slæbt sig ind til sengen og sin telefon, vinket til Morten, før det var lykkedes ham at få sendt en besked til Jakobs messenger. Faldet havde selvfølgelig giet en stor bule, men det var ikke umiddelbart det største problem. Nikolaj kunne ikke rigtig høre Jakob og var helt forvirret og kunne heller ikke fokusere sit syn eller tale rent og var helt gennemblødt af sved. Mette, Jonas og Kasper kom tililende og ved fælles hjælp, fik vi Nikolaj vasket og kølet ned, mens vi ventede på en læge, som hotellet havde kontaktet. Og de næste 24 timer gik med at holde Nikolaj under observation for hjernerystelse. Det viste sig heldigvis ikke at være alvorligt, men alle - både Nikolaj og forældre - fik en forskrækkelse.

Gili Air bød også på et eksperiment, som vi egentlig nok burde have iværksat før, nemlig "skærmfri dag". Vi har flere gange haft talt om, at det er tosset at tage halvvejs jorden rundt for så at sidde bag hver vores skærme. De fleste dage har det da også været forbeholdt siestaen samt dem i familien, der er tidligst på færde om morgenen (det vil sige alle andre end Nikolaj og Jakob). Og tiden uden skærm har givet mere plads til både løs og mere alvorlig snak og en hel del spil. Både vores yatzy og kortspil er blevet slidt op på denne rejse. Og selv om en hel dag 100% uden skærm ikke mødte meget forståelse hos børnene (indrømmet, det var forældrenes idé), så gav det en dag med endnu mere fælles hygge, snak og spil.

Den sidste dag på Gili Air var Nikolaj ved at være frisk igen og Mette havde ikke så ondt, så vi lagde ud med en vandretur øen rundt. Gili Air er ikke mere end omkring fem kilometer i omkreds, så det er en fin vandretur langs de smukke strande. Og så stødte vi også på et par varaner - den ene mere end en meter lang fra snude til halespids. Ikke underligt, at de lokale kaldte området for "Little Komodo Island".

Solopgang fra restauranten ved Turtle Beach Hotel, Gili Air.