Gili Meno

 Vi har tilbragt fire afslappede dage på Gili Meno, hvor sol, strand og vand udgør hovedingredienserne for alle aktiviteter på øen. Her er få mennesker, færre isboder og slet ingen biler eller motorcykler. Og så er her skildpadder!

Gili Meno var ikke helt nem at komme til. Fra Amed tog vi en speedbåd, der var fyldt til bristepunktet, til Gili Trawangan - eller Gili T, som den blot kaldes her. Det er en ø med fest og farver og et væld af turister, så det passede os egentlig glimrende, at vores ophold der kun blev ganske kort, mens vi ventede på en båd, der skulle sejle os til Gili Meno.

Jakob havde kontaktet Balenta Bungalows, hvor vi skal bo og de havde tilbudt at sende en båd til Gili T for at hente os. Det var dog lidt omstændigt at finde hinanden på en strand med et mylder af liv, men da det først lykkedes, gik det utrolig nemt. Der er kun omkring 10 minutters sejlads mellem øerne, så kort efter lagde vi til lige ud for Balenta Bungalows på den nordlige ende af Gili Meno.

Mette & Jakobs base på stranden på Gili Meno.

Her var helt anderledes end hovedstrøget på Gili T (der er sikkert mere rolige dele af Gili T end havneområdet). Alt åndede fred og idyl og mens vores bagage blev båret op til vores hytter, slappede vi af med noget koldt at drikke i restauranten, der bogstavelig talt ligger på stranden. Den ene af vores hytter lå så vi kunne nyde udsigten til stranden og havet fra terrassen, men ellers var Mette og Jakobs foretrukne plads en af liggestolene på stranden, der har været perfekt base for den ene af de to hovedaktiviteter her; afslapning med en god bog, et spil kort eller en lur i skyggen.

Drengene indtog "ungdoms-hytten", som ikke kunne byde på en smuk udsigt, men til gengæld havde både air condition og bad, der fungerede. Det kunne man nemlig ikke helt sige om "forældre-hytten", men den slags mindre mangler er til at leve med, når lyden fra havet, udsigten til stranden og solnedgangen over Gili T lå lige foran fødderne på os. Ja, standarden er en anden end vi havde vænnet os til i Amed. Men på en eller anden måde så har det passet til øen, at man ikke har kunne regne med, at der er vand i hanen på alle tider af døgnet, endsige varmt varmt på noget tidspunkt overhovedet, at rengøringsstandard var en by i Rusland og at vi altid var spændte på, hvilke retter eller drikkevarer vi fik, når vores bestillinger blev oversat til køkkenet. I hvert fald har vi sjældent oplevet så afslappet et sted.

Med til den afslappede stemning hører også, at øen er lille - en morgenløbetur (det er et must at det foregår om morgenen, for temperaturen når hurtigt 30 C) eller en god vandretur rundt ad den støvede "hovedvej", der fører gående, cyklister og enkelte hestevogne øen rundt. Der er ingen scootere eller biler her. Det er simpelthen umuligt ikke at komme ned i tempo her :-)

Og skulle man alligevel have svært ved det med afslapning (Jakob!), så kan et par øl serveret til solnedgang på stranden være det ekstra, der skal til for at overgive sig.

Den anden hovedaktivitet på Gili Meno har været stranden og havet. Ikke overraskende har vi både snorklet og dykket en del (mere om det senere).

Stranden har været skøn - både som base for mange afslappende timer, men også for kunstneriske sandbyggerier omkring temaet "skildpadder". Kasper tegnede skildpadder i sandet under aftensmaden og alle var involveret i at bygge en skildpadde sandskulptur, der blev pyntet med koraller og muslinger.

Men de helt store oplevelser ved stranden var under havets overflade. Allerede ved ankomsten til Gili Meno, skulle vi ud og lede efter de berømte Meno-skildpadder. Der har i en del år været en særlig indsats på øen for at bevare havskildpadderne, hvilket både skildpadderne og turistlivet nyder godt af, for de mange skildpadder tiltrækker mange snorklere og dykkere. Og netop revet nord for Gili Meno skulle være hjemsted for mange skildpadder. Vi begav os derfor afsted fra vores hytte og lidt længere op ad stranden for at finde et egnet sted at komme ud på revet. Det viste sig dog ikke at være så nemt. Det var lavvande, hvilket betød, at vi skulle passere et stykke af revet med kun 30-40 cm dybde. Mette måtte desværre undlade svømmeturen, da hendes bryst og skulder stadig volder smerter, hver gang hun bevæger sig. Og turen på en hoppende speedbåd til Gili var ikke godt for helbredelsen. Også Nikolaj og Jonas opgav at passere det lave rev og ventede derfor på stranden, men Kasper var meget opsat på at se skildpadder, så han og Jakob forcerede det lave vand. 

Belønningen var umiddelbar. Knap var vi kommet ud på lidt dybere vand, før Kasper spottede to store Hawksbill skildpadder. Vi svømmede betaget omkring dem og da den ene af dem svømmede helt hen til os, blev Jakob helt bekymret for, om Kasper ville blive bange for det store dyr, der jo var større end ham. Men Kasper lavede blot begejstrede lyde i snorklen, mens skildpadden svømmede så tæt under os, at vi blot kunne have rakt armen ud og klappet den på skjoldet, hvis vi ville. Helt høje efter denne oplevelse, svømmede vi ind igen og resten af dagen og aftenen stod i skildpaddernes tegn for Kaspers vedkommende. 

Kaspers morgenmad: Pandekage med havudsigt.

De næste dage på Gili Meno gik i nogenlunde samme rytme. Friskbagte pandekager og omeletter til morgenmad på stranden, mens vi aftalte dagens mix af afslapning ved vores hytter og aktiviteter på havet.

Jonas og Jakob er tidligst på færde og nåede ofte en morgen-snorkeltur, mens Mette og Kasper læste og spillede iPad og Nikolaj sov (lidt) længe.

Snorklingen besværliggøres lidt af, at der meget af døgnet er så lavvandet, at det er vanskeligt at komme ud over revet med mindre, man vil gå på korallerne (hvilket er no-go!) og da der er godt 100 meter ud til revet, så dur det desværre ikke for Mette at deltage i snorklingen. Forståeligt nok frustrerer det hende overordnetlig meget.

Vi hyrede derfor en båd den ene af dagene for at bringe os alle fem nemt ud til koralrevene. Da der også er en del strøm, var det en helt perfekt måde at snorkle. Vi hoppede i fra båden og lod os flyde med strømmen, hvorefter båden samlede os op ved revets slutning eller hvis vi signalerede, at her ikke var mere at se. Det var der dog en stor del af tiden, selv om vi måtte have lidt tålmodighed før vi så vores første skildpadde alle sammen samlet. En flot Hawksbill Turtle, som længe lå lige under os, mens vi nød synet - kun familien Harder og vores nye skildpaddeven. Desværre blev Kasper brændt af en gople. Nikolaj var hurtigst til at svømme ham til båden og få pakket armen ind med hjælp fra kaptajnen, mens Nikolaj trøstede. Og inden Jakob nåede over til båden, var det allerede ved at være gået over.

Sejlturen bragte os videre hele vejen rundt om Gili Meno med flere snorkelstop undervejs. Bl.a. ved Meno Coral Garden, der er et lille koralrev, hvor der til gengæld er et helt utroligt mylder af fisk. Vi gjorde også holdt ved vraget af en platform, der er hjemsted for rigt fiskeliv og en del større fisk og derfor også jagtmark for harpun-fiskere. Jakob var den eneste, der var hoppet i vandet her, men da han efter lidt tid signalerede "skildpadde" til båden, hoppede Jonas straks med i vandet for at se en flot Green Turtle, der dog hurtigt svømmede mod dybet og væk fra os.  Svømmeturen var dog desværre for meget for Mette og hendes bryst, så dagene efter måtte hun igen tilbringe på langs. Og uheldigvis suppleret med endnu en omgang maveonde, der ramte både hende og Jonas :-(

Mens Mette og Jonas var ukampdygtige brugte Nikolaj og Jakob det lokale dykkercenter "Divine Divers" og dykkede et par dage. Divine Divers virkede rigtig professionelle og selv om de fyldte deres både lige rigeligt op (det virkede som om ønsket om lige at tjene lidt mere ved at tage flere dykkere med ud vandt over den komfortable - og måske også sikre - plads i båden. Men alt gik godt på dykkene og vi følte os i mere trygge hænder end ved dykkene ved Manjangan.

Det første dyk var en givtig træning i dyk i strøm for vi dykkede midt mellem Gili T og Meno, hvor strømmen var så stærk, at det selv ved bunden var nødvendigt at svømme kraftigt modstrøms for overhovedet at kunne blive samme sted. 

Det var god træning af vores dykkerfærdigheder, men gjorde til gengæld dykket til en mindre spændende oplevelse, selv om vi dog spottede enkelte spændende ting som en blæksprutte, der gemte sig under en sten, de sjove små snegle "nudibranch" i stærke farver og en stor Green Turtle.

Find skorpionfisken...

Den stærke strøm gjorde det vanskeligt at udnytte den store fordel ved at dykke frem for at snorkle; at kunne betragte livet under havet i ro og mag. Under hele dykket var det nødvendigt at svømme kraftigt mod strømmen, når der var noget man ville se nærmere på. 

Dagen efter dykkede vi på Halik nord for Gili T. Det var et super spændende dyk langs en koralvæg,  hvor der gemte sig hajunger af hvidtippede revhajer i de mørke huler. Vi fandt også skorpionfisk og stenfisk, som vi aldrig havde fundet uden hjælp fra vores divemaster. Og synet af en lynhurtig gulfinnet tun satte gang i revet, da de små fisk gemte sig. Dykket bød også på gensyn med både Hawksbill og Green Turtles samt de altid nuttede klovnefisk.

En af hovedårsagerne til de mange havskildpadder her er i øvrigt (formentlig), at der er en lokal indsats med at indsamle skildpaddeæg fra strandene på øen, inden de ødelægges af strandparasoller eller tages af dyr. Æggene lægges i sandet igen i et beskyttet område i et såkaldt "Turtle-hatchery" og de små skildpadder sættes først ud, når de er 8 måneder gamle. Man kan jo nok finde argumenter både for og imod denne indgriben i naturens orden og vi drøftede da også, hvilke konsekvenser det egentlig har for skildpadderne, at de ikke som deres første opgave i livet skal finde vej til havet, som den lille skildpadde vi hjalp i Amed. Men det har i hvert tilfælde en positiv konsekvens for antallet af havskildpadder omkring Gili-øerne. Og så var det sjovt at se de mange skildpaddeunger, som man dog mildest talt godt kunne ønske bedre forhold for i de første 8 måneder af deres liv, når de egentlig burde have et helt ocean at tumle sig i (til gengæld ville det kun være omkring 1 ud af 100, der ville overleve de første døgn efter udklækningen).

Solnedgang fra stranden ved Balenta Bungalows over Gili T og med Agung Agung på Bali i baggrunden.

Sol, strand og vand i Amed fra solopgang til solnedgang

SVi har nydt en uge ved Amed på Balis østkyst. Vi bor i en hytte lige ud til Lipah Beach med et flot koralrev og skønne afslapningssteder i palmernes skygge.

Vi ankom til Amed efter en lang dag med morgentrekking til Agung Batur og tempelbesøg og smuk natur på turen hertil. Det var derfor en træt familie, der ankom torsdag til Coral View Villas, der ligger i Lipah Bay i den lange strækning af fisker- og turistlandsbyer på østkysten, der samlet betegnes som Amed. Vores hytte i to etager ligger lige ud til stranden.

Efter opholdet på kakkerlak-hotellet har dette været næsten lige så stor luksus, som vores villa i Pemuteran. Hytten er glimrende indrettet med terrasse ud til stranden og med en balkon på 1. sal med skøn udsigt over havet. Og swimmingpoolen på stedet ligger glimrende i palmetræernes skygge. Ikke noget tosset sted vi har brugt en uge.

Efter vores morgen-trek til Agung Batur har vi fået appetit på smukke solopgange. I hvert fald har både Jonas, Mette og Jakob været oppe kl. lidt over 6 næsten hver morgen. Jonas vågnede alligevel på det tidspunkt og så har han hentet Mette og Jakob og i ro og fred på balkonen, har vi set solen stå op over havet og kaste lys på de mange fiskerbåde, der har lagt tidligt ud fra stranden. Når resten af familien vågnede , var det tid for fælles morgenmad med udsigt til fiskerbådene, der vendte hjem fra havet.

Men for os er udsigten under havets overflade endnu mere fantastisk. Og hvad det angår har Amed vist sig som et rigtig godt sted. Lige ud for vores hytte er en glimrende lille sandstrand, hvor vi nemt har kunne gå i vandet. Og bare 25 meter til hver side starter koralrevet, der dækker begge sider af bugten.

Det har vist sig at være et utrolig godt sted at få Kasper tryg ved snorkling. Vi har bare kunne gå direkte ud fra stranden, starte med at svømme rundt med en blød sandbund under os og derefter stille og roligt bevæge os tættere på koralrevet og de mange fisk.

Det var sådan, vi burde have startet med at snorkle med ham i stedet for de steder, hvor han skulle hoppe ud på dybt vand fra en båd. I hvert fald har det været tydeligt, at han er mere tryg ved denne måde og derfor har han nydt endnu mere nu end tidligere at snorkle med os.

Nikolaj og Kasper snorkler sammen i Lipah Bay.

Kasper var stolt over at han opdagede
denne - for os - nye art kartoffelfisk (kuffertfisk).

Kasper begyndte også at give fiskene navne alt efter, hvad han synes, at de ligner, så han snakker nu om kartoffelfisk, giraffisk, tigerfisk mv uafbrudt og selv om det er svært at forstå alt, er det hyggeligt at høre ham enten snakke løs eller synge højt gennem snorklen, mens han ligger med Mette eller Jakob i hånden eller svømmer rundt med Nikolaj og Jonas.

Hvad angår koralrevet i Lipah Bay, så har også vi øvrige i familien nydt revet og dets mylder af liv. Næsten hvert besøg i bugten har budt på nye oplevelser efterhånden som vi har udforsket revet længere og længere ude eller på forskellige tidspunkter af dagen. Jonas og Jakob var flere gange ude på tidlige morgenture, hvor mylderet af fisk er helt utroligt.

Efterhånden som vi i fællesskab udforskede revet længere ude og i yderkanterne (særligt den sydligste del), blev korallerne stadig flottere og i et utal af former og farver. På andre snorkelture i bugten stødte vi på blæksprutter, en rokke, en havslange eller blot nye fiskearter, som vi ikke havde bemærket før. Og endelig har genkendelsens glæde også været stor ved at se nærmere på nogle af de samme fisk eller koraller igen.

Kasper havde fx sit yndlingssted, hvor en familie klovnefisk holdt til i en lille søanemone i ly under en stor koral. Det var fast mål for de fleste ture ud, at vi tog forbi og kiggede til den lille klovnefiske, der bestod af en flok sort-hvide klovnefiskeunger og deres forældre samt en enkelt fiskeunge i Nemos karakteristiske orange og hvide farver. Kasper var sikker på, at den måtte være blevet adopteret af klovnefiskefamilien. En næsten sørgelig historie, for den var vist ikke blevet fuldgyldigt medlem af sin nye familie, for den holdt sig hver gang i sin egen side af søanemonen.

Og så var et af højdepunkterne fra vores tid i Amed naturligvis vores redningsaktion af den lille skildpaddeunge, som vi hjalp ud i havet.

Det er ikke så underligt, at vi har brugt de fleste af vores dage i Amed omkring vores hytte og i vandet ud for.  Men det skyldtes desværre også, at Mettes skade efter hendes fald ved Sekumpul Waterfall ikke blevet bedre. Tværtimod. Så hun må nøjes med at se til fra strandkanten og har kun været med ude et par enkelte gange, hvilket desværre har voldt en del smerter. Virkelig ærgerligt selv om det naturligvis har været godt at få konstateret på hospitalet i Amlapura, at det ikke er noget alvorligt. Vores planer om vandreture i bjergene omkring Amed måtte vi aflyse, hvilket dog har passet drengene ganske godt...

Udover vand-aktiviteterne, har den stået på apslapning, spil og gode bøger i skyggen - eller blot at bruge tiden på at se på fiskerlivet på stranden. Lipah Bay ligger et par kilometer syd for Jemeluk, der er Ameds turistcentrum, så der har været ganske stille og roligt her. Ulempen er, at der har været lidt langt til større udvalg af restauranter mv, men vi har nydt det her og kan varmt anbefale både Lipah Bay og Coral View Villas (men der er også nogle andre steder, der så gode ud), som base i Amed. Det har været nemt at arrangere ture ehrfra til fx vraget af USS Liberty i Tulamben og til Jemeluk, der blot ligger 10 minutter væk på scooter eller i bil. Det har været skønt at have en hel uge her. Og alle var enige om, at det ikke havde været en dag for meget, da vi onsdag aften pakkede sammen for næste dag for at tage afsked med Bali og sætte kursen mod Gili Meno.

Fiskere i Lipah Bay.

Redningsaktion i Lipah Bay

En lille, nyudklækket skildpadde havde forvildet sig op på vores terrasse og måtte have vores hjælp for at finde tilbage til havet. 

Find skildpaddeungen...

Morgenen på vores sidste dag i Amed begyndte med en fantastisk oplevelse. Mette var vågnet tidligt og havde sat sig ud på terrassen for at læse. Her opdagede gartneren en lillebitte skildpadde-unge, der havde forvildet sig op på vores terrasse. Formentlig var den klækket i nat eller tidlig morgen og er så blevet taget af et dyr på sin vej til det livgivende hav. I hvert fald er det svært at se, hvordan den ellers skulle have kunne forcere muren eller det store trin op til vores terrasse. Men samme mur og trin udgjorde nu en barriere for skildpaddeungens adgang til havet.

Mette råbte ind i hytten, at vi alle skulle komme ud straks for at se en lille skildpadde. Det kan få alle i familien hurtigt op og snart var hele familien Harder samlet om redningsaktionen. Den lille skildpaddeunge blev bragt ned til stranden og så snart den havde sand under lufferne og lyden af vandet nærved, begyndte den målrettet at kæmpe sig ned mod vandkanten.

Undervejs måtte den klare store forhindringer, som småsten og fodspor, men vi er sikre på, at det var de opmuntrende tilråb fra hele familien og ikke alene de flere 100 mio år gamle instinkter, der bragte vores lille ven gennem strabadserne og ned i vandet. Hvor var det fantastisk at se den blive taget af en bølge og bevæge sig afsted ud på havet.

Hele familien vinkede og spejdede efter den i de få sekunder der gik, før den lillebitte skildpadde var umulig at se i det store hav. Vi gik tilbage til vores hytte i fantastisk højt humør.

Jakob fejrer fødselsdag

Jakobs fødselsdag begyndte med solopgang på stranden og det meste af dagens aktiviteter var i vandet.

Allerede før solen stod op, var Mette og Jakob oppe og en tur på stranden for at nyde solopgangen. Retur i vores hytte omkring 6.30 var alle tre drenge oppe for at ønske tillykke. Ja, også Nikolaj var i tøjet og så endda ganske vågen ud til begge forældres store overraskelse.

Den første fødselsdagsgave til Jakob var en snorkeltur i det spæde morgenlys med Nikolaj og Jonas. Vi var knap kommet i vandet, før vi så en sød lille rokke i sandbunden. Og turen ud på det flotte koralrev i Lipah Bay har hver gang givet os nye oplevelser, selv om vi synes, at vi har været det rundt en del gange.

Selv om der ikke var helt så meget lys så tidligt om morgenen, som senere på dagen, så var der et mylder af liv - ikke underligt, at fiskerne tager tidligt afsted. Desværre var der også en del brændende gopler i vandet, så både Nikolaj, Jonas og Jakob fik en del lettere brændemærker på turen. Det var nok ganske godt, at Kasper ikke tog med på denne tidlige morgentur.

Tilbage på land bestod fødselsdagsmorgenmaden af friskbagte pandekager og omeletter. (Det udgør vores faste morgenmåltid her.)

Vi blev omkring vores hytte hele dagen og fødselsdagen blev fejret med leg i poolen, lidt solbadning, inden solen blev for skarp og en god bog i en liggestol. Men den bedste fødselsdagsgave var nu endnu en snorkeltur i bugten med hele familien. 

Det er til stadighed en fantastisk oplevelse at dele sammen - og nu hvor også Kasper livligt og nysgerrigt snorkler med, er det blevet en af den slags familie-aktiviteter, som virkelig giver os fælles oplevelser - hvad mere kan man ønske sig på sin fødselsdag. Nå ja, ud over, at der så også er noget spændende at se på. Heldigvis er der masser af liv på koralrevet her i Lipah Bay og også denne eftermiddag bød på flere ting, vi ikke har bemærket her før - bl.a. så vi i dag denne flotte men giftige lion fish. 

Aftenen bestod af familiehygge med kortspil og en stor middag på den lokale warung, hvor Mette og Jakob allerede dagen i forvejen havde bestilt langttidsstegt and. Det lyder voldsomt med en hel and til to personer, men det var vist nærmere en ælling, vi fik serveret. Men godt smagte det, og festligt så det ud, så det var en yderst vellykket fødselsdagsmiddag.

Tak for alle hilsner og skypes i dagens løb.

Jakob snorkler med sine drenge.

Blandt skibsvrag og et undervandstempel i Amed

Bugterne omkring Amed byder på spændende oplevelser under havets overflade. Ud over et væld af fisk og koraller er der vraget af USS Liberty, der blev sænket under 2. verdenskrig og et undervandstempel i Jemeluk Bay.

Vi startede - som sædvanlig her i Amed - dagen tidligt ved at stå op med solen. Efter morgenmad hyrede vi en chauffør til at køre os rundt i området. Første stop var Tulamben, hvor fragtskibet USS Liberty endte sine dage under 2. verdenskrig efter at være blevet sænket af en japansk ubåd. Vraget ligger så tæt på land, at vi nemt kunne svømme derud direkte fra stranden.

Mette sprang snorkelturen over, men drengene og Jakob kastede sig ud i bølgerne og svømmede ud til vraget af det mere end 100 meter lange fragtskib USS Liberty, der ligger brækket i mindre stykker på havbunden. Det øverste af vraget er blot få meter under havoverfladen, så selv om det er yderst populært som dykkersted, så er det også til at opleve med snorkel. Det er en ret imponerende oplevelse af snorkle over det gamle vrag og nysgerrigheden efter at dykke ind i de huler og rum, man kan se, at fiskene svømmer ind og ud af, er stor.

Nikolaj og Jonas er blevet rigtig gode fridykkere og dykker gerne de 8-10 meter ned til bunden for at udforske vraget eller de næsten en meter lange sandorme, der står lodret op fra bunden, indtil Nikolaj og Jonas nærmede sig dem og de hurtigt trak sig ned i sandet. Det var heller ikke uden bekymrede miner og opråb fra Jakob, at Nikolaj dykkede ind i vraget, for selv om det ser nemt ud, så stikker der gamle stålbjælker ud alle vegne, som man kan sidde fast i. Så efter en reprimande fra Jakob, nøjedes alle med at nyde vraget udefra.

Sulten fiskestime i Jemeluk Bay

Efter skibsvraget kørte vi til Jemeluk Bay, der er kendt for et tempel, der ligger midt i bugten. Det var nok rejsens mest underlige tempelbesøg, da Jonas og Jakob dykkede ned for at meditere i templets rolige omgivelser under overfladen. Endnu flottere var dog korallerne og fiskene i bugten, der næsten kunne måle sig med "vores" koralrev i Lipah Bay.

Røde koraller i Jemeluk Bay + Jonas og Jakob ved undervandstemplet.

Også stranden var god med et væld af muslingeskaller, som Kasper ihærdigt samlede i vandkanten. Til forskel fra Lipah Bay, hvor stranden er befolket af fiskere og fiskerbåde og kun et par enkelte sælgere, er stranden i Jemeluk Bay fyldt med restauranter, sælgere, der faldbyder solbriller, træskibe og smykker eller blot gerne vil udleje en parasol eller liggestol.

Dagen forinden havde vi for øvrigt også besøgt en anden bugt lidt længere sydpå, hvor der ligger en gammel japansk fiskerbåd på få meters dybde. Det var dog ikke så imponerende, som det store vrag efter USS Liberty, men meget nemt tilgængeligt fra stranden og helt overdækket af koraller, så det er vanskeligt at genkende skibet.

Mette på hospitalet

Vi måtte desværre en tur omkring hospitalet i Amlapura for at få Mette tjekket. Heldigvis ikke noget alvorligt, men hendes fald for et par dage siden koster hende desværre nogle uger uden megen aktivitet. 

På vores vandretur ved Sekumpul Waterfall faldt Mette og slog brystet på en klippeblok. Desværre har hun i dagene efter fået mere og mere ondt i brystet og skulderen og har måtte droppe at svømme med ud, når vi snorkler. Vi tog derfor til det lokale hospital i Amlapura for at få tjekket, om der var sket noget alvorligt.

Mette fik både tjekket hjerte, vejrtrækning og røngenfotograferet brystet. Heldigvis ingen alvorlige skader, men muskler, der var klemt og forstrukket. Behandling: Afslapning og ikke aktivitet, der volder smerte i de næste 2-4 uger. Det var skønt at få af vide, at der ikke var noget mere alvorligt, men udsigten til, at hun ikke kan snorkle, vandre m.v. de næste dage og måske resten af ferien ødelagde - forståeligt nok - humøret, så det var en trist familie, der kom hjem efter en lang eftermiddag og aften på hospitalet.

Besakih-templet

Der er mere end 1000 hindu-templer på Bali. Vi når naturligvis ikke at se dem alle, men Besakih-templet er det vigtigste tempel i det østlige Bali og ligger smukt på bjergsiden af Balis største vulkan Agung Agung.

Dagen i dag skulle bringe os til Amed på Balis østkyst. Det er en kort køretur på omkring 50 kilometer. Men som sædvanlig er afstande og kørsel noget andet her end i Danmark, så turen, der går gennem små landsbyer, frodige skove og grønne marker i skyggen af Balis to vulkaner, var en mindre dagsrejse. I hvert fald, når transporten blev kombineret med udsigts-stop og tempelbesøg. Det er til gengæld en god måde at bruge transport-dagene på, at vi får set noget på vejen. Vi havde derfor - igen - planlagt ikke at følge den hurtigste rute, men at køre en rute gennem bjergene, forbi Besakih-templet, der ligger næsten 100 meter oppe ad Agung Agungs sydlige bjergside og gennem de grønne rismarker omkring Tirta Gangga.

Allerede ved parkeringspladsen blev det dog tydeligt, at de fleste lokale ikke var her for at at bede i templets rolige omgivelser, men for at slå mønt på os turister, som der var en del af. På vej ud af bilen blev vi nærmest bestormet af sælgere, der gerne ville sælge os saronger, som er obligatoriske at være iført på tempelområdet. Vores chauffør, der også dagen i forvejen havde vist sig ikke at være os til megen hjælp, forklarede os, at han kom her tit og det var vigtigt, at vi købte en sarong hos hans ven, for ellers ville vi ikke komme ind på tempelområdet.Vi afslog høfligt, da vores efterhånden velunderbyggede erfaring med balinesiske templer viste, at man nok kunne låne en sarong ved indgangen. Næste opgave var at kæmpe os forbi tilbuddene med "officiel tour guides". Vi afslog igen høfligt, betalte for entreen og fik - surprise - udleveret saronger til låns. Iført vores flotte grønne klæder begav vi os ind på tempelområdet.

Pura Agung Besakih består af et større område med mange templer spredt ud over vulkanens bjergside. Hovedattraktionen er det imponerende Pura Penataran Agung tempel. Ceremonier gjorde dog det meste af templet utilgængeligt for os turister, så vi måtte nyde det meste på afstand. Forinden turen gik videre stod en hård forhandling om prisen på is, hvor Jakob nægtede at betale "danske priser" for is. Sælgerens forsøg på at få drengene til at lave en scene mislykkedes, da vi alle vente os om og gik vores vej - for et øjeblik efter at få tilbudt isen til en mere rimelig pris, hvor det dog stadig ikke var sælgeren, der blev snydt.

Turen bød på de smukkeste udsigter over bjergene, Danau Batur-søen, rismarker og små landsbyer, hvor træskærere og møbelsnedkere omsatte træ fra de omkringliggende skove til både kunstfærdige udsmykninger og praktiske møbler. Den tidlige morgentur på vukanen Agung Batur satte dog sine spor på familien Harder og særligt for drengens vedkommende, udgjorde øjenlågenes inderside udsigten på en stor del af turen.

Ud på eftermiddagen nåede vi frem til Coral View Villas, hvor vi blev indkvarteret i en skøn hytte med udsigt til havet fra balkonen. Efter både det tidlige morgen-trek og dagens tur, var energien resten af dagen dog ikke til meget andet end en tur i swimming poolen, middag på hotellets restaurant og en familiefilm i den enorme seng i hytten, hvor både Mette og Jakob bukkede under og sov en god del af filmen.