Delfiner ved Lovina

Vi er flyttet fra det smukke område omkring Munduk til den lurvede strandby Lovina. Men det er nu ikke byen, men delfinerne, der er årsagen til, at vi har lagt vejen her forbi.

Lovina ligger spredt ud over mange kilometer langs stranden og solnedgangen om aftenen fra stranden var virkelig smuk. Men meget mere smukt synes vi heller ikke, at der er at sige om Lovina. Det skulle da lige være "Vera's Garden House", hvor vi overnattede en enkelt nat. Vera har et stort hus, hvor vi havde lejet gæsteafdelingen (der er størstedelen af huset) på Airbnb. Huset fungerer glimrende og der var masser af plads og en smuk have, hvor vi hyggede med kort- og terningspil.

Vi ankom først til Lovina om eftermiddagen, så vi havde ikke de store muligheder for at opleve byen, men vi gik en lang tur langs stranden og retur ad byens hovedgade. Solen gik ned mens vi betragtede livet på stranden, hvor køerne fik vand i en å, en familie vaskede sig og fiskerne kastede dagens sidste snører ud.

Aftensmaden bestod af umådeligt kedelige pizzaer, så Mette og Jakobs besøg væk fra det indonesiske menukort bliver vist en engangsfornøjelse. Også drengene havde hellere spist kogte ris med ketchup...

Nå, men hjemme igen hos Vera, gik alle tidligt i seng for at være klar på stranden kl. 6 næste morgen, hvor vi havde aftale med kaptajn Putu, at han ville sejle os ud for at se delfiner. Det blev en hård morgen, men familien - selv teenageren - overlevede at stå op kl. 5.20 og stavre gennem mørket ned til vandet, hvor kaptajnen ventede med sin båd.

Så gik den vilde delfin-jagt. Efter at have krydset bugten et par gange, lykkedes det at finde delfiner - det samme havde dog de ca. 30-40 både, der var ude med turister, så det blev ærlig talt for meget "lag i lag" kig til delfinerne for vores smag - selv om vi ikke skal frasige os, at det er imponerende at se dem springe omkring os. Og mon ikke også vores skepsis for dagen skyldtes vores held med at opleve delfinerne på nært hold ved Nusa Lembongan, hvor vi nærmest havde havet helt for os selv.

På vejen hjemad faldt både Nikolaj og Jonas i søvn i skødet på Mette og Jakob, mens Kasper skrålede sørøversange og sang Kim Larsen i forstavnen. inden vi lagde til land, snorklede vi ved et lille rev og efter ca. tre timer vendte vi så snuden hjem til Vera, der i mellemtiden havde lavet morgenmad klar til os før vi forlod Lovina.