Snorkeltur omkring Nusa Penida

Efter snorkelturen til Mangroove Bay havde vi fået appetit på mere, så vi tog en halvdagstur med båd til Nusa Penida, der har flere fantastiske snorkelspots. Vi nåede omkring Gamat Bay og Chrystal Bay.

Formiddagen brugte vi som det, der næsten er blevet en vane her på Nusa Lembongan:
1. Morgenmad på stranden
2. En tur i swimmingpoolen og afslapning i liggestolene (dvs for Mette og Jakobs vedkommende - drengene leger videre i poolen imens).
3. En tur til købmanden efter is
4. Siesta i hytten i de varmeste timer.

Denne dag blev siestaen dog lidt kort, da vi samme morgen havde aftalt med vores guide/kaptajn fra dagen før, at vi gerne ville på en lidt længere tur i dag. Konklusionen var truffet efter at Kasper havde sovet på sin første rigtige snorkeloplevelse og konstateret, at "det egentlig var okay det der snorkling selv om der var fisk." En konklusion der vist var hjulpet godt på vej af moderat psykologisk pres fra storebrødrene.

Vi entrede derfor endnu engang den lille båd for at begive os afsted mod Nusa Penida. En noget større ø, der ligger syd for Nusa Lembongan. Dagens mål var Wall point og Chrystal Bay. Sejlturen dertil skulle dog vise sig at være lidt mindre idyllisk end gårsdagens tur til Mangroove Bay, hvor de få bølger der var, blev glemt i euforien over besøget af delfiner. Turen over det korte stræde til Nusa Penida indebærer bølger, der var et par meter høje. Årsagen er, at havet presses ind mellem det smalle, men mere end 100 meter dybe stræde mellem øerne.

Bølger af den størrelse er jo ikke alverden, hvis man befinder sig på en stor færge, men er man i en lille båd, er det en smule frygtindgydende - og i hvert fald søsyge-fremkaldende, hvis man ikke er for søstærk - som fx Mette. Hun klarede dog turen over strædet selv om den blev lidt længere end planlagt, da der var for mange bølger ved Wall Point til, at båden kunne ankre op der. Vi sejlede derfor videre til den mere beskyttede Gamat Bay, som er en isoleret bugt med en lille strand, som vi havde helt for os selv til en skøn snorkel-oplevelse.

Desværre var Kaspers snorkel-mod sunket i takt med, at bølgerne blev større, så han ville ikke med i vandet. Vi andre havde til gengæld en skøn oplevelse rundt i bugten, der bød på lige så flot snorkling som ved Mangroove Bay dagen før. Der var dog kraftig strøm lige uden for bugten, så Jakob droppede turen ud forbi "afgrunden" med Nikolaj og Jonas. I mellemtiden var Kasper blevet søsyg af at sidde i båden, så vi afkortede vores besøg i Gamat Bay og sejlede videre til Chrystal Bay.

Chrystal Bay ved Nusa Penida.

Chrystal Bay ligger smukt, omkranset af høje klipper på hver side og med en klippeø, der skærmer bugtens åbning til det åbne stræde. Vi blev sat i land på stranden, hvor fast grund under fødderne hurtigt fik bragt Kaspers søsyge på afveje. Vi andre snorklede lidt på skift, mens vi hyggede på stranden med at bygge sandslot og samle koraller med Kasper.







Der er virkelig flot under havets overflade her. Et væld af koraller i forskellige farver og former og et mylder af liv. Vi så mange af de fiskearter vi efterhånden kender så godt. Og en svømmende muræne uden for sin hule var et særsyn, som ikke står på menuen så tit (for os).

Kasper og Jakob har bygget det flotteste (og eneste) sandslot i Chrystal Bay.

Efter at have taget sig mod til et stykke tid var Kasper frisk på at svømme med ud. Han er stadig lidt nervøs over de mange fisk, så når han har haft hovedet under et stykke tid, så må han lige op et par minutter og nøjes med at se på havet oppefra. Det var Jakob, der snorklede med ham i dag og med en arm fast omkring ham og opmuntrende udbrud gennem snorklen, lykkedes det dog at få ham til at blive begejstret over snorkelturen - særligt klovnefiskene udløser jubel. I dag fandt vi endda en familie, hvor forældrene passede godt og (overfor os) aggressivt på deres klovnefiske-yngel. Det så lidt pudsigt ud, når en fisk, der er mindre end en dåsesodavand, pustede sig op og svømmede fra side til side foran sit revir, når vi nærmede os. Vi lod den selvfølgelig få succes med sit forsvar og bevægede os væk igen.

Vi har i øvrigt stor succes med det undervandshus, som vi har købt til vores kamera, der giver mulighed for fantastiske billeder under vandet. Det har ikke været helt billigt, men som bl.a. Anders og Susanne vil kunne huske, så har det også kostet os en del i kameraer at eksperimentere med små "vandtætte" kameraposer. Dette ser indtil videre ud til at virke perfekt. Eneste minus er, at selv om sigtbarheden er god, så kan det ikke lade sig gøre - uden kunstigt lys - at fastholde farverne, når vi dykker lidt dybere ned. Og da der er 10+ meter til bunden, så bliver nogle af billederne lidt farveløse. Det pudsige er, at det samme er det vi ser naturligvis, men her kompenserer vores hjerner for en del af det og vi har flere gange snakket om, at vi husker langt flere farver end, vi kan se på billederne.