Da Jonas og Jakob kom retur fra river rafting var både Mette og Nikolaj så friske, at de gerne ville med på den tur, som vi havde aftalt at bruge vores sidste dag i Ubud på. Jakob havde arrangeret en chauffør til at hente os på hotellet og køre os rundt til en række interessante steder i området. Da dagen endda bød på tørvejr, var forudsætningerne på plads for en skøn eftermiddag i Ubud omegn.
Vi lagde ud med at køre ad "bagvejen" op til templet Tampak Siring ved den hellige kilde Tirta Empul. Vejen gik gennem en række små landsbyer og førte os ad den ene mere smalle vej end den anden, så vi flere gange var glade for, at vi havde en chauffør til at køre for os.
Vi ankom til Tampak Siring mens der stadig var fuld gang i de arrangerede turistture. Vi besøgte derfor en hellige kilde Tirta Empul sammen med mange hundrede andre turister. Jonas dyppede hænderne i det hellige vand, Jakob prøvede med hele hovedet, men en hel del af de besøgende tog turen hele vejen ned i den hellige kilde og blev forhåbentlig beriget med et langt og lykkeligt liv derefter.
Det viste sig, at vi på dette turistede sted selv blev en af attraktionerne, for da Kasper, Jonas og Nikolaj havde slået sig ned på et stendige, blev de af uransagelige årsager til dagens "photo-opportunity".
Turen gik videre til Gunung Kawi. Et gammelt tempel, der er hugget ud i klipperne. Her ankom vi så sent, så vi havde området stort set for os selv. Det gjorde det både lettere at opleve og mere spændende for drengene, der bedre kunne lege på klipperne og under træerne.
Dagens sidste stop var ved Goa Gajah (Elefanthulen), der ligger i Ubud. På den sidste del af køreturen var det tørre vejr desværre ophørt, og da vi ankom til Goa Gajah, styrtede det ned. Det slog os dog ikke ud - i hvert fald ikke Mette og Jakob, drengene ville nok hellere have fået lov at blive i bilen. Selve hulen var ikke nogen stor oplevelse, ej heller det tilhørende tempel. Men det endte med at være en sjov tur, hvor vi blev gennemblødte fra yderst til inderst og fra top til tå. Mette og Kasper havde dog været så fornuftige at tage en poncho på, men når man løber gennem fem centimeter dybe vandpytter, s sprøjter vandet langt op under sådan en poncho...Da vi kom retur til bilen, startede vi med at vride vores tøj, inden vi satte os ind for at blive kørt det sidste stykke hjem. Det var blot et par kilometer, men da vejen førte tværs gennem Ubud centrum endte det med at tage ca tre kvarter, før vi var hjemme og kunne få tørt tøj på. Og sådan sluttede vores sidste dag i Ubud - bortset fra pakning til afrejse næste morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar