Og sådan gik det til, at Mettes bekymringer om familien Harder på scootere rundt på øen blev erstattet af vores egen "limousine" i form af en lille batteri-drevet "golf buggy". Den skulle selvfølgelig udnyttes med en sight seeing dag rundt på øen. Så efter morgenmaden pakkede vi bagagekurven med drikkevarer og badetøj og begav os afsted. Det fungerede glimrende med børnene, der hyggede sig på bagsædet og Mette og Jakob foran. Det gav også mulighed for, at vi alle kunne snakke sammen, om det vi så undervejs.
 |
| På gravene skygger parasoller ånderne for solen. |
Turen rundt på øen giver et fint indtryk af både den turistede by Jungutbatu, hvor bådene til Bali lægger til og de mere lokale dele af øen, der dog de fleste steder også er præget af, at den vigtigste industri gennem mange år "sø-græs" ("sea-weed" får Nikolaj til at fnise så underligt...), er blevet erstattet af turisme. Men vejene er der ikke gjort meget ved i den anledning. De smalle veje vi havde oplevet hidtil, blev kun afløst af endnu smallere jordveje jo mere vi kom rundt på øen. Og da alle disse små veje er kategoriseret på samme måde hos Google Maps, gav det lidt pudsige køremønstre. Særligt kombineret med Jakobs optimisme om, at "hvis vi lige kan klare det igennem dette snævre stykke, så bliver vejen nok bredere".
Det gjorde den sjældent, så ikke så få gange, måtte vi vende om eller endda bakke tilbage af de små jordveje. Heldigvis var de folk vi mødte undervejs meget venlige. Og selv om det foregik under stor latter, så genoprettede de stendigerne hurtigere end vi kunne nå ud af buggyen, når det var for snert at komme igennem.
Et af de første stop på dagens tur rundt på øen var ved Mushroom Bay. Guidebogen priser bugten i høje toner, men - skal det med retfærdighed siges - nævner dog også, at der i dagtimerne, kan være en del dagsturister fra Bali. Da det også var i dagtimerne vi besøgte bugten, var der flere turister end sandkorn at se, da vi først ankom. Heldigvis blev de fleste inden for få meter fra deres båd, så da vi gik op i den nordlige ende af bugten, var der mere ro og fred og plads til en badetur. Vandet er lavt og ikke særlig klart, men en lille snorkeltur blev det til, selv om Kasper ikke rigtig ville snorkle, men godt kunne kigge under vandet med dykkerbrillerne på. Selv om stedet på ingen måde kan gøre sig fortjent til at være et snorkel spot, så gjorde et par søanemoner med klovnefisk alle vores "undervands-hjerter" i godt humør. Og suppleret med andre fisk og herunder en lille muræne, var det et glimrende stop på vores tur øen rundt.
Næste stop var Sandy Bay på den vestlige side af Nusa Lembongan. Vi havde lidt svært ved at finde frem til den, da adgangen dertil går gennem et par hoteller. Men det lykkedes at få sat vores golfvogn af på en byggegrund og derfra kravle ned til bugten. Det var totalt modstykke til Mushroom Bay - stort set ingen andre mennesker end os og smukt, men også vildt hav, der skyllede store bølger ind over det bløde sand og klipperne på stranden. Drengene (inklusiv Jakob) udforskede hulerne og det lykkedes os at komme helt ind i det, som Kasper overbeviste os andre om var "en ægte dragehule". Det var nu heldigvis ikke drageild, men blot bølgesprøjt, der overdængede os på vejen. Det mest imponerende syn var dog bølgerne, der skyllede ind over pynten og klipperne på den anden side af bugten.
Et kort stykke længere mod syd ligger Devil's Tear og Dream Beach. Devil's Tear er en af de andre store turistmagneter efter Mushroom Bay. Men det er også imponerede at se, hvordan bølgerne bliver presset ind mellem klipperne for at blive spyet ud igen som damp. Det lignede mere en dragehule end den, som Kasper ellers havde udpeget ved Sandy Bay.
Dream Beach er flot at se på - deraf formentlig navnet. Men bølgerne, der hamrer ind mod den klippefyldte strand er ikke til at spøge med. Der er da hellere ikke svømmere eller surfere at se i bugten, men flere andre gæster, der ligesom os legede i bølgerne tæt ved strandkanten. For Kasper og Jakob gik det mest ud på at undgå bølgerne, mens Nikolaj og Jonas gik mere modigt til værks og lod sig kaste rundt af bølgerne.
Turen videre fra Dream Beach blev noget forvirrende. Det var her, at de fleste af omvejene, som er omtalt ovenfor, fandt sted. Men det var hyggeligt at køre rundt på de små jordveje og opleve de små landsbyer, der aldrig rigtig blev til det vi ventede os af hovedbyen Lembongan. Undervejs kørte vi langs vandet på Nusa Lembongans sydlige del, hvor man kan se over til Nusa Ceningan. Vi sprang dog besøget på den ø over - i hvert fald for i dag - og nøjedes med at studere den lokale produktion af søgræs. Dvs. Jakob kiggede på produktionen, mens Nikolaj, Jonas og Kasper ville have det endnu mere under huden ved at dele et rør Pringles chips med søgræs, der vist er en særlig lokal variant.
Det var dog ikke det eneste eksempel på, at vores øjne iagter noget forskelligt. Lidt senere stoppede Jakob vores buggy, da Mette havde fået øje på noget spændende. Det var en hundehvalp, som Mette og drengene bundrede, mens Jakob egentlig var stoppet for at se nærmere på det lokale byggemarked, der dog står noget tilbage for udvalget i Silvan. Der er helt sikkert udstyr og materialer hjemme i vores værksted, der fint kunne måle sig med udvalget i byggemarkedet her.
Sent på eftermiddagen krydsede vi henover øen og kørte op til mangrove-skoven på den nordlige side af øen. Her fik vi for den formidable sum af 70 kr en sejltur rundt i mangroverne og sluttede af i Mangroove Bay, hvor skoven rækker sig ud i havet nord for Nusa Lembongan.Nu var det blevet aften og alle var sultne efter en hel dag på farten. Alle spisestederne var imidlertid lukkede. Mangrove Bay er åbenbart kun et besøgssted i dagtimerne. Vi havde da også undret os lidt over, at der lå ca 100 både, men vi var de eneste besøgende. Men så var vores tur da til gengæld herlig fredfyldt, hvis det blot havde været foruden de mange myg, der egentlig ikke burde trives her i saltvands-området.
Vi fandt en åben warung lidt derfra, men også den viste sig kun at være "halv-åbent". I hvert fald tog det en time for dem at få lavet maden klar til os. Men så fik vi til gengæld også forretten til dessert ;-) Det endte med, at den lille golfvogn måtte køres med speederen i bund det sidste stykke hjem, hvor vi havde lovet at aflevere den ved vores hotel kl. 20. Og så var det naturligvis tid til en tur i poolen inden sengetid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar