Vi måtte desværre en tur omkring hospitalet i Amlapura for at få Mette tjekket. Heldigvis ikke noget alvorligt, men hendes fald for et par dage siden koster hende desværre nogle uger uden megen aktivitet.
På vores vandretur ved Sekumpul Waterfall faldt Mette og slog brystet på en klippeblok. Desværre har hun i dagene efter fået mere og mere ondt i brystet og skulderen og har måtte droppe at svømme med ud, når vi snorkler. Vi tog derfor til det lokale hospital i Amlapura for at få tjekket, om der var sket noget alvorligt.
Mette fik både tjekket hjerte, vejrtrækning og røngenfotograferet brystet. Heldigvis ingen alvorlige skader, men muskler, der var klemt og forstrukket. Behandling: Afslapning og ikke aktivitet, der volder smerte i de næste 2-4 uger. Det var skønt at få af vide, at der ikke var noget mere alvorligt, men udsigten til, at hun ikke kan snorkle, vandre m.v. de næste dage og måske resten af ferien ødelagde - forståeligt nok - humøret, så det var en trist familie, der kom hjem efter en lang eftermiddag og aften på hospitalet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar