Afslapning ved Pemedal Beach

Selv om vi alle hurtigt kom os over jetlag efter rejsen hertil, kalder området på og omkring Pemedal Beach Resort på en afslapningsdag i de skønne opgivelser og sol til vores blege kroppe.

Det her er en dagsrytme man kan vende sig til: Morgenmad ved et bord på stranden med frisk frugt og pandekager, legetid til drengene og (lidt) afslapning til Mette ved poolen, en vandretur til købmanden for at få is, siesta med afslapning til alle i vores to skønne hytter, en tur på stranden og så dagens største udfordring: Hvor skal vi spise middag i aften?


Det er ikke svært at finde sig til rette her på Nusa Lembongan. Vi kommer næppe til at følge denne rytme alle de andre dage, men det har i hvert fald været en skøn måde at komme ned i gear på. Morgenmaden serveres bogstavelig talt på stranden, og der er frit valg mellem omelet med grønt, et fad frisk frugt, æg & bacon samt bananpandekager med chokoladesovs. Familien Harder fordelte sig på alle morgenmadsretterne. Gæt selv hvem, der valgte hvad.

Efter morgenmaden måtte vi forældre lige knibe os selv i armen igen. Det var ikke en drøm med Kaspers vandglæde i går. Knap havde vi rejst os fra morgenmaden før han var i badetøj og på vej i poolen. Her blev der igen udkæmpet tvekampe og dystet i flotteste udspring.

Ved frokosttid smuttede vi et lille smut på stranden. Det skulle i hvert fald kun have været et lille smut, men med havet stort set for os selv og Kasper, der blev introduceret til snorkling, så skulle det senere vise sig, at vi endte vi med at være der for længe. Men mens det stod på, var alt godt. Stranden er flot, men ikke super badevenlig, fordi den består af knuste koraller, der - selv om det ligner blødt sand - er ret ubehageligt at gå på. Der er lavvandet, så man skal et stykke ud, før man kan svømme. Og der er ret kedeligt under havets overflade. Men det var Kaspers første rigtige snorkelforsøg ud over badekar og svømmehal, så vi andre var meget optaget af at give ham en god oplevelse. Heldigvis fandt vi da også et lille stenrev, hvor der holdt få, men farverige fisk til.

Hytterne på Pemedal Beach Resort.

Så blev det tid til en tiltrængt siesta. Afslapning til Mette og Jakob, mens drengene lod sig indfange af hver sin iPad. De virker stadig som adspredelse, når de hårde forældre dikterer indetid i de hedeste timer.

Om eftermiddagen gik vi en tur i området. Pemedal Beach Resort er virkelig smukt og hyggeligt indrettet. Men man kan ikke sige, at det matcher omgivelserne, der mildest talt ser noget mere forhutlede ud. Turen til købmanden efter is bød derfor på en god anledning til at snakke med drengene om den slags forskelle og hvad det viser om, hvad de mennesker, der bor omkring os har af levestandard. Vi passerede både en udendørs cykelsmedje, en ubestemmeligt (for os) håndværker-biks og en række halvfærdige huse, der omkransede den lokale losseplads.

Ingen tvivl om, hvilket ølmærke, der foretrækkes på Bali. 

Efter isbesøget og en lille omvej langs vandet hjemad, mens vi kiggede på restauranter, var det tid til en eftermiddag i poolen, inden aftensmad. Efter leg og svømning samt et bad på i hytten blev det dog klart for alle, at vi havde været for overmodige, hvad angår vores blege kroppes evne til at absorbere solens stråler. Eller rettere: Vi havde glemt, at selv stærk solcreme hurtig bliver slidt væk af vild leg i poolen og at en efterfølgende svømmetur i havet mellem 12 og 13 ikke er smart. Vores røde skuldre var derfor ganske tilfredse med, at det var ved at blive mørkt, da vi gik ud for at finde aftensmad. Det blev på en restaurant et par hundrede meter længere ned ad stranden, hvor vi kunne sidde og spise på stranden med udsigt til solnedgangen og lyden af bølgerne.